Vores ejendomme

Hos Humlebo Gruppen bestræber vi os på at have et bredt udvalg af ejendomme, så vi kan tilbyde lejeboliger, der opfylder lejernes behov. Se vores brede ejendomsportefølje herunder.

Ejendomsportefølje

Vores ejendomsportefølje er en blanding af ældre lejeboliger og moderne, nyopførte lejeboliger i Odense. Vi har desuden også lejeboliger i Svendborg og Haarby samt enkelte i Kerteminde og Haslev. 

Hos Humlebo Gruppen har vi en aktiv rolle i at opføre nye, tidløse byggerier af høj kvalitet, som med store, åbne vinduespartier sikrer naturligt lys og et stilrent udtryk. Vi benytter os af de bedste materialer og med fokus på energirigtige løsninger og attraktive udendørsarealer, der indbyder til hyggeligt samvær eller rekreation, er vores ejendomme i Odense tilpasset en bred vifte af familietyper og aldersgrupper som studerende, børnefamilier og singler. Vores brede ejendomsportefølje sikrer, at vores lejeboliger varierer i størrelse, beliggenhed og prisniveau, så vi kan tilbyde den mest optimale boligløsning for netop dig.

Projektet er sat i bero grundet prisstigninger

Hos Humlebo Gruppen opfører og udlejer vi boliger af høj kvalitet til en attraktiv lejepris for vores lejere. Det er vores DNA, og en holdning vi ikke afviger fra.

Den nuværende situation på entreprisemarkedet med høj aktivitet og kraftigt stigende materialepriser gør, at Eriksholmsvej projektet lige nu ikke vil kunne gennemføres uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det ønsker vi ikke, og har på den baggrund besluttet at sætte projektet på ”stand by” indtil forholdene på entreprisemarkedet igen normaliseres.

Det betyder ikke at boligerne på Eriksholmsvej ikke opføres, for det gør de naturligvis. Vi afventer blot markedssituationen på entreprisemarkedet, så vi kan opføre boligerne i den kvalitet vi ønsker.

Eriksholmsvej projektet har fået en hel del opmærksomhed, ikke mindst fra Thurinerne, og mange er allerede skrevet på venteliste til en af de attraktive boliger. Der vil blive udsendt løbende orientering til dem, som er skrevet på ventelisten.