Kogtved Søfartsskole

Humlebo Gruppen opfører et seniorbofællesskab i det, der tidligere var Kogtved Søfartsskole. Med sin naturskønne placering i Svendborg er der hverken langt til vand, offentlig transport eller indkøbsmuligheder, hvilket gør det til et attraktivt område for et seniorbofællesskab.

Kogtved Søfartsskole

Specifikationer

  • Lejlighederne

    Opdateres..

  • Altan

    Opdateres..

  • Depotrum

    Opdateres..

  • Renovation

    Opdateres..

  • Elevator

    Opdateres..

  • Fællesarealer

    Rekreative områder, der indbyder til ophold, samtale og samvær.

Boligtyper opdateres..

Boligtype A

3 værelses i 1 plan
90 m2

Boligtype B

4/5-værelses i 2 plan
122 m2

Boligtype C

3-værelses i 2 plan
90 m2

Boligtype D

2-værelses i 1 plan
78 m2

Boligtype E

4-værelses i 1 plan
98 m2

Historien bag Kogtved Søfartsskole

Kogtved Søfartsskole blev grundlagt i 1943 af Rederiet J. Lauritzen. Ved udbruddet af 2. verdenskrig vurderede man nemlig, at det ikke længere var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at uddanne rederiets kommende skibsofficerer på sejlskibene. Søfartsskolen tog derfor sit udgangspunkt i en stor rødstensvilla i Kogtved, som blev opført tilbage i 1920. Bygningerne blev senere udvidet i 1956, 1961 og 1984. 

I 2000 blev Kogtved Søfartsskole købt af Rederiet A.P. Møller, som et år senere valgte at sammenlægge Kogtved Søfartsskole med Svendborg Maskinmesterskole, Svendborg Navigationsskole og A.P. Møllers Værkstedsskole – alle nu under navnet “SIMAC” Svendborg International Maritime Academy.

I 2005 valgte Rederiet A.P. Møller at trække sig ud af SIMAC og den 1. juli 2008 nedlagde Rederiet officielt Kogtved Søfartsskole.

I 2009 blev bygningerne købt af et konsortium med skibsreder Niels
Højlund i spidsen. Bygningerne har sidenhen stået uden fast
anvendelse.

Foto: ©Sydfynforlivet.dk 

Foto: ©Sydfynforlivet.dk 

Fra søfartsskole til bofællesskab

Villaen er, sammen med den øvrige eksisterende bebyggelse, kernen i det fremtidige anlæg. Stedets ånd og de unikke rammer, som den eksisterende villa skaber, danner afsæt og sætter standard for de nye boliger der opføres. I
samspil med de eksisterende bygninger danner disse et nyt gårdrum.

Boligerne i seniorbofællesskabet etableres som lejeboliger. Den eksisterende bebyggelse vil, foruden fællesfaciliteterne i villaens stueplan, fremtidigt rumme ca. 10-11 boliger og den nye bebyggelse vil omfatte ca. 30-40 boliger.

Seniorbofællesskab på Kogtved Søfartsskole

I en tid hvor mange seniorer overvejer at flytte i bofællesskab, giver en ny anvendelse af Søfartsskolen til dette formål en unik mulighed for at skabe et attraktivt seniorbofællesskab i de naturskønne omgivelser.

Særligt i den eksisterende villa, og de ældre udvidelser heraf, er det tanken at fortætte bofællesskabets funktioner. På denne måde kan fællesområder og boliger integreres med hinanden i stedet for at være adskilte.

Herved styrkes samspillet mellem boligerne og fællesområderne og der skabes et samlende miljø, hvor de tilfældige møder bliver en givende del af beboernes hverdag. Rammen om dette er bl.a. den smukke stue i hovedhuset med sildebensparket og pejs. Stuen vil fungere som det samlende element i seniorbofællesskabet. Her kan de kommende beboere mødes til fællesspisning og eftermiddagskaffe. Endvidere kan man benytte den skønne terrasse, hvorfra den panoramiske udsigt over Svendborgsund åbenbares.

Foto: ©Sydfynforlivet.dk 

Interesseliste

Ønsker du at høre mere om det nye seniorbofællesskab på Kogtved Søfartsskole, bedes du tilmelde dig vores interesseliste ved at udfylde denne formular. 

Fremover vil du modtage e-mails vedrørende byggeriets fremdrift og lignende. Du vil desuden være en af de første, der får muligheden for at skrive sig på venteliste til specifikke boligtyper, når disse fastlægges.

Skriv dig på venteliste

Ønsker du at blive skrevet op til det nye seniorbofællesskab på Kogtved Sund, bedes du tilmelde dig vores venteliste ved at udfylde denne formular. 

Fremover vil du modtage emails vedrørende byggeriets fremdrift og lignende. Når vi nærmer os en indflytningsdato, kontakter vi alle på ventelisten. Vi tilbyder boligerne med et først-til-mølle princip.

Hvilken boligtype ønsker du at skrive dig op til?